Inaktivt

Selvom siden har været oppe i nogle år efterhånden

Jeg oprettede siden, da jeg gik i 3.g. Den havde til hensigt at forklare beviser på et helt basalt niveau, så alle havde mulighed for at være med, eftersom jeg fik mange henvendelser om hjælp dengang.

Nu kender jeg knap så mange i gymnasiet, og da jeg er hjælpelærer på universitetet, så har jeg ikke den store trang til at skrive hele pensa fra matematik i gymnasiet ned, sådan at alle kan være med.

I stedet bliver siden brugt til at lægge hjælpeark til specifikke universitetsopgaver i nogle bestemte kurser. Dog vil jeg lade de få beviser, jeg skrev dengang for 3 år siden, stå, da jeg ved, at der stadig er nogle, der har gavn af dem.

Jeg tilføjer nok ikke yderligere beviser til siden, men hvis du/I sidder og har problemer med et bevis i gymnasiet, så skriv gerne til mig gennem kontakt-siden, så vil jeg (forsøge at) svare! – Det kan være, der kommer et bevis til siden ud af spørgsmålet, men jeg er og har ikke været motiveret til at lægge nye beviser ud, uden nogen har spurgt efter hjælp.

Uddannelsesinstitution

Ja, der er gået lidt tid siden sidste indlæg og beviser, hvilket jeg selvfølgelig beklager, og medmindre jeg holder mig selv i ørerne, så kommer de næste først om et par måneder.
De fleste af jer ville gerne (i henhold til forrige spørgsmål) have, at der kom statistik og sandsynlighedsteori på siden, hvilket er fint. Problematikken ligger dog i, at jeg ikke kender min målgruppe. Jeg kan godt sidde og formulere statistikbegreber, der er beregnet til universitetsstuderende, men hvis jeg kun når ud til gymnasieelever, så er det måske ikke de helt korrekte og grundige definitioner, men blot begrebsredegørende tekster jeg skal skrive.

Hvis du dog er gymnasieelev (eller andet) og mener, at det ikke er det niveau, du vil læse om, så er du velkommen til at ændre dit svar til en institution, du tror, passer bedre på dig.

Hvad skal tilføjes næste gang?

Jeg har desværre ikke så meget tid, som jeg har troet, og derfor bliver der ikke lagt så meget nyt op.

Meeeeeeeeeen! Det ville stadig være super at få svar på, hvilke emner, som I derude godt kunne tænke jer at læse om, derfor må i meget gerne vælge en af kategorierne ude i højre side. Hvis I orker det, så vil jeg faktisk hellere modtage mails omkring et specifikt emne eller bevis, som, I kunne tænke jer, blev forklaret på hjemmesiden her.

På forhånd mange tak!

– Mikkel.

Tilbage

Jeg har været væk fra siden i en lang periode nu, men da jeg har fået en lille ferie fra min uddannelse, kan jeg opdatere siden en smule. Der vil komme et enkelt bevis eller to, når jeg har tid.